Jul i præstegården

Sneen faldt som en hvid, tung dyne over hustagene ved den lille by Krykkely. Kirkeklokken ringede aftensolen ned over den lille by.

Præstens børn sad artigt ved sofabordet sammen med deres far Pastor Timm. De pjattede og lo med hinanden imens de spillede et spil.

Katten Fokus lå foran den varme pejs som varmede så dejligt. Slikkede sine poter, missede med øjnene for derefter at falde i søvn.

Pastor Timms kone og mor til deres tre børn døde i barselssengen da den mindste lille Peter blev født.

Nu var der kun husbestyrerinden Signe og den unge pige Johanne der hjalp Pastoren i dagligdagen med pasningen af Amaryllis, Rose og Peter.

Juletiden kunne være en barsk tid da minderne om hans hustru Katrine jævnligt dukkede op selvom det var fire år siden hun døde for. Især ved juletid var savnet af hende stort. Heldigvis var børnene rimelige glade i det daglige. Men også de kunne juleaften fælde en tåre når de dansede rundt om det store, smukke, pyntede juletræ. Trods juletræets glans kunne savnet være stort sådan en dag. Juleaften er jo en stor højtid hvor de fleste samles i familiens skød.

Men i Guds navn måtte de være taknemmelige over livet.

Pastor Timm kiggede ud af vinduet og så på stjernerne. Tænkte over hvordan han dette år ville fremlægge sin juleprædiken. Med foldede hænder og lukkede øjne bad han om at denne jul ville blive til stor glæde og velsignelse for hans familie og hele sognet.

Den unge pige Johanne havde allerede puttet de tre børn.

Signe den firetyveårige husbestyrerinde havde et godt øje til den ejegode pastor. Hun synes han havde det flotteste sorte hår, smukke brune øjne, trods det lidt sørgmodige blik der nogen gange dukkede op. Han havde sådan et varmt sind og man mærkede tydeligt hans store kærlighed til sine børn. Hun elskede ham og hans børn i det skjulte. Hvor ville hun gerne støtte dem hvis bare han ville lukke hende ind i hans hjerte.

Timm bakkede på sin pibe og satte sig til rette i gyngestolen. Han lysnede lidt op hver gang Signe kom med en kop kaffe og de kunne drøfte prædiken. Hun gjorde meget i arbejdet for ham og børnene. Det satte han da stor pris på. Hun var nu smuk, lattermild. Hendes skinnende blå øjne oplyste alt, samt det lyse lange hår og blege hvide hud klædte hende så godt. Han undrede sig over at han havde bemærket det.

Snart blev der ro i Præstegården. Det blæste og snestormen rasede derud af i voldsom fart. Denne nat var alle kravlede længere ned under de varme dyner.

Ved fire tiden om natten kom den unge pige Johanne og bankede på Timms dør med hård desperat hånd.

Pastor Timm de må skynde dem at komme i en fart. Timm fløj op og trak i tøjet og kom ud. Jamen frøken Johanne dog hvad er der på færde? Åh Pastor frøken Signe har høj feber og taler i vildelse. Hun er meget syg de må hente doktoren i en fart. Han bad hende om ikke at vække børnene.

I stedet fik han trukket hesten og kanen frem og red ud i det værste vintervejr der nogen sinde har hændt Krykkely. Han kunne næsten ikke se en hånd for sig. Pludselig var han så bange. Jeg kan ikke miste Signe.

Endelig langt om længe, opdagede han sin forelskelse i Signe. Hvor havde han da hængt alt for længe i fortiden. Nu så han helt klart. Nu hvor præstegården, hans tre dejlige børn og ham var ved at miste hende.

Hvorfor havde han været så blind? Hans kone Katrine ville jo aldrig komme tilbage til ham. Det er i orden at elske en igen. Åh Gud du almægtige vil du ikke godt få frøken Signe rask til julen.

Hesten fik et ekstra rap med pisken imens den forsøgte at trække kanen hen til doktorens hus. Endelig nåede de frem.

Doktor Frandsen hørte postyret af hesten og råb og trak i jakke og træskostøvler. Han tog doktortasken og kyssede sin smukke højgravide kone på kinden. Jeg er snart hjemme igen. Så tog de med hest og kane til Præstegården. Vejen føltes lang og uoverkommelig at komme igennem. Endelig nåede de frem.

Signe var så varm og ikke særlig kontaktbar. Johanne tørrede jævnligt hendes pande med en kold klud. Doktor Frandsen undersøgte og lyttede på hende.

Der var intet at tage fejl af hun havde lungebetændelse og de næste dage ville vise om hun ville klare den.

De tre børn sov heldigvis stadigvæk. Signe fik ordineret noget medicin og Johanne fik ordre på hvordan hun skulle passe Signe.

Timm og Frandsen som var meget søvnige nu, kom i hver deres seng. De var utrolig udmattede. Imens vågede Johanne over Signe. Flere gange snakkede Signe i vildelse. Pastor Timm, Pastor Timm. Derefter sov hun videre igen.

Næste morgen var det blevet meget bedre vejr. Børnene stod op og blev sendt i skole. De var meget urolige og bekymret for deres Signe. Flere gange havde de indbyrdes snakket om og håbet på at de måtte få hende som mor. Hun er så sød sagde Peter tit til sine to storesøster. Imens de var i skole var Pastor Timm stået op og Doktor Frandsen var blevet bragt hjem til sin bekymrende, ventende kone.

Der var englevagt ved Signe og selv om det lyder utroligt så vågnede hun op og feberen var faldet markant.

Gud kan gøre underværker for den der tror. De næste dage skete der julemirakler. Juleprædiken gik over alt forventning. Sneen dalede ned. Sognebørnene var mødt talrigt i kirken. Alle ønskede på kryds og tværs hinanden en glædelig jul.

Signe var så meget i bedring at hun denne dag pakket i varmt tøj kunne sidde i gyngestolen og nyde de andre danse om juletræet. Juleaftenen var så hyggelig og det var første jul i fire år at Timm var så lykkelig.

Signe, Timm og børnene ville snart gå ind til en ny fremtid sammen.

Udenfor lyste en stjerne så klar på nattehimmelen.