Elsk da det forbandede liv

På mine grædende knæ

Vender jeg ryggen til gud

Skærer mig dybt i mine håndled

Ridser flere gange

Med den skarpeste kniv

Mærker knap blodet

Der løber ned af mine arme

Rytmisk dryppende rammer det gulvet

Den røde farve blandes

Med gulvets kridhvide fliser

I et dystert maleri

Jeg bare skriger og skriger

Ud i det ensomme køkken

Kun ekkoet af mit skrig

Kommer retur

Det råber med voldsom styrke

Ind i mit hoved

SÅ ELSK DA DET FORBANDEDE LIV