16 år i dag

2019-11-03

Jeg sidder oppe denne frostklare nat. Jeg sidder godt pakket ind i en varm dyne, i lænestolen med et stort krus varm kaffe. Gaverne og flaget står parat og venter på når det bliver morgen at du kommer op.

Jeg husker tydeligt denne iskolde vinterdag for 16 år siden, hvor din far og jeg spændt kørte til hospitalet og du meget kort tid senere så dagens lys. Din far og jeg synes begge at du var den kønneste baby. Kun din storebror Jonas var lige så køn som nyfødt.

Jonas, far og jeg elskede dig kære Malene fra først øjeblik. Nu var vi fire i vores lille kernefamilie.

Vi har nydt alle disse år, alle disse fødselsdage.

Du Malene fylder 16 år i dag. Storebror Jonas fylder 19 år om fem dage. I to søskende er tæt knyttet til hinanden. Det glæder mig meget.

Jeg sidder nu og forstår slet ikke hvor alle de år er blevet af. Jeg er lige så stille ved at vænne mig til at børn kun er til låns og med tiden flyver i fra reden. Så må jeg, der altid har gået hjemme ved jer, begynde at lærer at fylde min tid ud på en anden måde. Jeg er ved at øve mig i at jeg ikke skal bekymre mig om jer hele tiden, men tør stole på, med den ballast i har hjemmefra, skal i nok klare jer.

Jeg er glad får at have fået lov at blive mor to gange, at få lov at følge jer fra hjælpeløs baby, de første skridt, de første tænder, børnehave, skole, børnefødselsdage, eksaminer osv.

Jeg glædes over vi alle fire hver år tager på ferie sammen.

Hvor bliver det dejligt når at du selv om en del år bliver mor.

Nu kommer du glad ind i stuen, du ser klatøjet ud. Vi synger for dig, men i år er du vist vokset fra at vi synger fødselsdagssang for dig. Jonas står i køkkenet og bager pandekager til morgenmad til dig. Så nu vil vi fejre dig. Imens at du pakker gaverne ud, drikker jeg lige et stort krus, nu halvlunken kaffe.

© 2019 Mølkebøttepigen. Alle rettigheder forbeholdes.
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang